Foredrag med Lars Rolner på Årslev Kro

kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 30/10/2018
18:00 - 22:00

Kategori


Tirsdag 30. oktober 2018 kl. 18.00

Sted:
Årslev Kro
Silkeborgvej 900
8220 Brabrand

Lars Rolner foredrag i MG Østjylland:

Kom til Årslev Kro og hør, hvordan Annette og Lars Rolner på 33 dage i deres skønne gamle Bentley Le Mans Tourer 1928 på 4,5l kørte 12.247 km. En tur der gik fra Beijing, igennem Mongoliet og Gobi Ørkenen via Rusland og et par andre lande for at slutte i Paris i det 5. Peking- Paris Motor Challenge i 2013.

Annette og Lars Rolner er blandt de få danskere, der har gennemført Peking-Paris i en klassisk bil. Løbet er verdens længste og hårdeste billøb for veteranbiler. Det afvikledes første gang i 1907 med Scipione Borghese – en på den tid berømt italiensk prins og vovehals – som sejrherre blandt de 5 deltagere.

Lars Rolner er skibsreder og superbil samler. Lars og Annette har boet og arbejdet i mange år i Hamburg. De kører begge race – er også faste deltagere i Classic Race Århus – og elsker at bruge deres biler. Biler skal køres, siger Lars Rolner, der bruger udtrykket brugskunst om sin store samling af smukke sportsvogne. Han køber ikke sine biler som en investering eller til udstilling, men kun for at have det sjovt med dem og for at bruge dem. Og det vil sige køre stærkt med dem. Står én for stille for længe, er det nok på tide at få den solgt pga. en gryende manglende interesse for den, hævdes Lars at sige.

Arrangementet finder sted på Årslev Kro tirsdag d 30/10-2018 fra kl 18. Først spiser vi stedets berømte stegt flæsk med kartofler og persillesovs – og ikke at forglemme de syltede rødbeder. Hertil en øl eller et glas vin. Afsluttende med kaffe og kage. Kl. 19 starter foredraget og Lars vil også gerne svare på spørgsmål undervejs – såfremt tiden tillader det.

Begrænset deltagerantal sat til 200 personer.
Prisen er 260 kr pr person og co-drivers er velkomne.
Evt. overskud går til velgørende formål.

Kommer du/I længere væk fra, vil det være muligt at overnatte på kroen inkl. morgenmad til 550 kr for enkeltværelse og 650 kr for dobbeltværelse.

Tilmeld dig her >> https://mgoestjylland.nemtilmeld.dk/
Efter først til mølle princippet.