Søndagstur / sommertur

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 08/07/2018
10:00 - 16:00

Lokation
Sommers Automobilmuseum

Kategori


Søndagstur 8. juli til Fredensborg slot

I juli måned er dronningens private blomsterhave åben for offentligheden, og den skal vi se.

Vi mødes kl 10.00 ved Sommers bilmuseum i Nærum, Nærum Hovedgade 3, Nærum. Herfra kører vi i mindre hold, efter en let rutebeskrivelse, gennem det nordsjællandske landskab til Esrum Sø, hvor vi holder frokostpause ved Sørup Is & Kaffestue med medbragt mad og drikke. Husk klapstole og bord.

Vel mætte kører vi videre til Fredensborg Slot, hvor vi parkerer foran slottet. Hvis din MG drypper meget tag venligst et drypunderlag med. Jeg har 30 stk mindre underlag med til små dryp!

Dronningens blomsterhave er nu åben for besøg, ligesom det nye haveanlæg kan beses. En virkelig fryd for øjet.

Hvis I har eftermiddagskaffe med, kan den nydes i området.
Turen slutter når du og din co-driver har set nok.

På gensyn
Lars